Disruption i FGUFYN

Disruption i FGUFYN..?

Der tegner sig for mig at se et tydeligere og tydeligere billede af, at rektor Gitte Lykkehus er langt i processen med at disrupte (altså fjerne nedlægge) så meget som muligt, fra de 6 gamle produktionsskoler som skulle udgøre fundamentet for FGUFYN.

Disruption er et (mode)fænomen, hvor gammelt nedbrydes til fordel for ny innovation, som kan løse markedets efterspørgsel: Flere unge i erhvervsuddannelse.

I sin grundtænkning er FGU en sådan disruption.

Fjernelse af produktionsskolerne. En stor bid af VUC og væk med diverse mindre projekter.

Helt ægte disruption var der dog ikke tale om i den landsdækkende nye FGU (Forberedende GrundUddannelse).

Igen og igen blev det fremhævet i lovforberedelserne, at den nye FGU skulle bygge videre på de bedste erfaringer, fra det der blev nedlagt. Ikke uden grund. For år tilbage nærmest skamroste OECD Danmarks produktionsskoler.

Rektors retorik var da også nok så positiv, inkluderende og fuld af lykke da hun var startet i jobbet og alle på produktionsskolerne engageret hjalp med at få det nye FGUFYN op at stå.

Produktionsskolernes forberedende arbejde til FGU havde stået på i lang tid inden rektor blev ansat. Og det blev kraftigt accelereret de sidste 8 måneder, da rektor var blevet ansat – men endnu inden opstarten af FGU den 1. august 2019. I den periode var ingen ansatte i FGUFYN ud over rektor. Hun havde derfor ingen beføjelse overfor det kommende personale uden at have nogen medarbejdere at være chef for.

Produktionsskolernes medarbejdere og specielt ledelser stod på hovedet for rektor samtidig med stor travlhed med at klargøre produktionsskolernes afvikling.

Forskel på retorik og handling før og efter

Efer at alle medarbejdere og ledere ved lov var virksomhedsoverdraget ind i FGUFYN fik piben lige så stille en anden lyd.

Eller rettere rektors retorik var på overfladen uændret.

Men handlingerne afslørede lige så stille en anden side med yvetydighed, udskiftninger, sygemeldinger og uhørt centralisering af opgaver og magt ind på rektors kontor og væk skolerne.

I dag, under to et halvt år efter opstarten 1. august 2019 er 5 af de tidligere ledere fra produktionsskolerne væk. Den sidste har sagt op og er også på vej væk.

Rektor har gennemført den ene afskedigelsesrunde efter den anden.

Hele 6 runder er det foreløbigt (september 2021) blevet til. Stor sygdom blandt medarbejderne, flere alvorlige. Flere tillidsfolk er også væk.

Særligt åbenlyst er det sket på skolen i Kerteminde Marslev. Det vil jeg beskrive i et kommende indlæg.

Ny hovedvej med store forventninger

Al den disruption skulle i inovativ og positiv forstand føre til den fagre nye  FGUFYN. En institution med skoler hvor eleverne står i kø for at komme ind. Det var meningen med FGU.

FGU skulle være en ny hovedvej til uddannelse for de alt for mange unge, som ikke kommer videre.

Tallenes tale

Tallenes tale fortæller hvordan det er gået.

I 2019 og inden opstart opgjorde skolerne til bestyrelsen for FGUFYN, at der var eksisterende bygningsmæssig kapacitet til 1.224 elever.

Statens forventede elevtal for FGUFYN ved start August 2019: 1.025 elever

De fem kommunernes egne forventninger ved start August 2019 : 913 elever

I Oktober 2019 var det faktuelle elevtal: 984

I December 2021 var det faktuelle elevtal: 505 elever.

Opdatering 27.01.2022: I Januar 2022 var det faktuelle elevtal faldet yderligere til nu: 443 elever (jvf. pkt. 4 på bestyrelsesmødet i FGUFYN)

I dag med 5 skoler kan antallet af elever være på skolen i Odense og én skole mere.

Halveret elevtal og ny skole i Nyborg

Samtidig med dette har bestyrelsen besluttet at købe en ny skole i Nyborg til 6,7 mil. Kr.

I september 2021 havde skolen i Nyborg 58 elever Det er på niveau af 1/3 af det elevtal, som kommunen forventede ved opstarten af FGU.

Den nye bygning er med havudsigt. Til gengæld er den i et industrikvarter og langt væk fra den campustanke, som ellers er politikken i Nyborg Kommune. Men havudsigt overtrumfer også her alt.

John Skov Hansen argumenterede forgæves i bestyrelsen for en langsigtet forretningsplan som grundlag for ny skole i Nyborg.

Nu kan køkkener måske alligevel slås sammen

John Skov Hansen kunne heller ikke få hverken bestyrelsens og slet ikke rektors rektors forståelse for tanken om, at en skoles køkken kunne lave mad til en naboskole, hvis elevgrundlaget var utilstrækkeligt til at have 2 køkkener kørende.

Som eksempel var der i marts 2021 (da John Skov Hansen forlod bestyrelsen) i det store moderne køkken i Marslev 4 elever og 6 i køkkenet i Nyborg.

I Odense var der på samme tidspunkt 13 elever i et nedslidt køkken.

I september 2021 hed det så pludselig i rektors investeringsoversigt 2022 til bestyrelsen om køkkenet i Odense, citat: ”Køkkenet er meget nedslidt, så det er et spørgsmål, om der skal laves nyt køkken, eller vi skal beslutte at få maden lavet andet sted fra” (!)

Planlægning eller hovsa i FGUFYN

Der kunne spørges: Disruption til fordel for inovertion og fremgang med øget elevtilslutning…. Eller adhoc panikløsninger i en nedadgående spiral uden langtidsplanlægning og visioner?

Jeg ville sætte oddsene på, at John Skov Hansen ramte skiven Og jeg forstår hans synspunkt om manglende dygtighed i bestyrelsen.

Graden af bestyrelsens udygtighed er svær at vurdere.

Bestyrelsesreferaterne mangler fuldstændig talmæssig konsistens. Og det gælder, hvad enten det er detaljeret logisk løbende opfølgning på elevtal pr. afdelinger, skoler og kommuner. Økonomi på skole- og afdelingsniveau. Udslusninger. Og elevers og personales statistiske sygdom (generel statistik er ikke omfattet af tavshedspligt).

Endelig er rektor nu i gang med at ansætte to nye skoleledere uden bestyrelsens medvirken. Den har bestyrelsens i forretningsorden frasagt sig stik imod ministeriets anbefalinger – Hvilket jeg har beskrevet i et tidligere indlæg.

Der er nok at tage fat på.